Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Lampard smider denne Chelsea-stjerne på bænken efter sejr

Af Emil Plovgaard
21.11.2020 Kl. 17:53
Chelseas offensive es i lørdagens sejr over Newcastle ryger en tur på bænken, mener Owen Hargreaves.
Tammy Abraham skal ikke gøre sig forhåbninger om udpræget med spilletid i Chelseas startopstilling, når Christian Pulisic er tilbage fra sin skade.
 
Det mener i al fald den tidligere Manchester United- og Bayern München-spiller, Owen Hargreaves. 
 
Abraham var ellers involveret i Chelseas 2-0-sejr over Newcastle lørdag, hvor han scorede det afgørende mål i anden halvleg. Den engelske landsholdsspiller har dermed scoret tre mål i Premier League denne sæson, og konkurrerer om en plads i Chelseas angreb, hvor også Timo Werner og Olivier Giroud gør sig til.
 
Men Abraham bliver den spiller, det kommer til at gå ud over, når Pulisic er blevet sin skade kvit.
 
– Om han (Tammy Abraham, red.) er uundværlig? Timo Werner er uundværlig. Men jeg tror, han er en rigtig god trupspiller, fortæller Hargreaves til Premier League Productions.
 
– Jeg tror, han scorede 15 mål sidste sæson. Han får ikke nok respekt for sit overordnede spil. Han scorer mål, men jeg tror, at Frank mener, det bedste hold er, når Ziyech er på den ene side, Pulisic på den anden og så Werner inde centralt med Havertz og Mount lige bag ham.
Annonce