Ekspert kommer med meget overraskende United-gæt
Der venter en vigtig kamp for Manchester United, når Crystal Palace søndag gæster Old Trafford.
Her skal De Røde Djævle forsøge at bygge videre på den sejr, de fik, da de torsdag var en tur i Bukarest for at krydse klinger med FCSB i Europa League-regi.
En sejr, der kom ovenpå en Premier League-sejr over Fulham i weekenden.
Det må derfor alt andet lige være et Manchester United-mandskab med selvtillid, der går på banen søndag.
Men De Røde Djævle kommer til at tabe kampen. Det tror i hvert fald Alan Shearer, den tidligere Newcastle-målmager.
– Jeg synes, at Palace (Crystal Palace, red.) er et bedre hold på udebane end de er på hjemmebane.
– De vil sidde og forsøge at suge det pres, som Manchester United ikke kan lide, særligt på hjemmebane, og det er derfor, jeg tror på en Palace-sejr, lyder det fra Alan Shearer til Metro.
En forudsigelse, der nok er en anelse overraskende for de fleste. Forud for kampen er Manchester United således to point foran Crystal Palace i tabellen. Holdet fra Selhurst Park kommer desuden ind til kampen med et nederlag i bagagen.
I den forgangne weekend tabte de således 2-1 til Thomas Franks Brentford.
Læs også: Thomas Frank forsvarer udskældt kollega
Efter mødet med Crystal Palace er det Leicester, der er Manchester Uniteds næste modstander. De to hold mødes i FA Cuppen.