Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert ikke i tvivl: "Ny Liverpool-signing bør starte inde"

Af Emil Plovgaard
05.08.2022 Kl. 16:08
Paul Merson mener ikke, der er noget at komme efter.
Lørdag bør Liverpools nye signing Darwin Núñez starte inde i kampen mod Fulham på Craven Cottage.
 
Sådan lyder meldingen fra den tidligere Arsenal-spiller og nuværende TV-vært Paul Merson.
Den uruguayanske frontmand startede ikke inde i Community Shield-opgøret mod Manchester City i søndags, men han kom dog ind fra bænken, og scorede i tillægstiden til slutresultatet 3-1 til The Reds.
 
– Jeg ville starte med Darwin Núñez. Jeg siger det kun, fordi dette ikke er en kamp mod en klub fra top-seks, og man ved, at Liverpool vil dominere kampen.
 
– Núñez bliver nødt til at spille kampe, hvor man ved, han scorer, og dette er en god kamp til hans Premier League-debut, siger Merson til Sportskeeda.
 
I sidste sæson blev det til 34 mål i 41 kampe for Benfica i alle turneringer. 
 
Omstillingen til Premier League er ikke nødvendigvis på plads i begyndelsen af sæsonen, og derfor er der en chance for, at Roberto Firmino er blandt de startende 11 i lørdagens kamp.
 
Foruden Núñez, er også Calvin Ramsay og Fabio Carvalho ankommet til Liverpool i indeværende transfervindue.
Annonce