Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Higuain kan blive Sarris sidste chance

Af Kalle Thue Gregersen
20.01.2019 Kl. 11:57
Chelsea er ikke kendt for at være en tålmodig klub, og derfor kan det koste Maurizio Sarri jobbet, hvis Gonzalo Higuain flopper. Det mener Tony Cascarino.

Efter en gilmrende start for Maurizio Sarri i Chelsea er gassen gået af ballonen, og både Arsenal og Manchester United haler ind på The Blues i kampen om top fire. 

Chelsea har haft svært ved at få offensiven til at fungere, og holdet har set ud til at være alt for afhængige af Eden Hazard. 

Gonzalo Higuain er dog tæt på at blive Chelsea-spiller, men hvis ikke han præsterer, kan det koste Sarri jobbet. Det mener den tidligere Chelsea-spiller og nuværende ekspert Tony Cascarino. 

– Jeg synes ikke, at systemet passer til alle spillerne, og derfor tror jeg heller ikke, at alle spillerne køber hans spillestil. Han er meget bestemt på, at det er den eneste måde, han vil spille på, sagde Cascarino til Weekend Sports Breakfast.

– Chelsea er ikke en tålmodig klub, så medmindre han får tid i klubben, tror jeg, at Higuain bliver hans sidste chance. 

Chelsea tabte i weekenden med 2-0 til Arsenal, mens Manchester United vandt med 2-1 over Brighton. Det betyder, at de to mandskaber kun er tre point efter Chelsea. 

Annonce