Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert advarer: Manchester United er tæt på nedsmeltning

Af Asbjørn Sigsgaard
06.03.2021 Kl. 18:07
Manchester er i fare for at gå fra en titelduel til at misse Champions League-kvalifikation, vurderer Paul Merson

Manchester United har blot vundet to af deres seneste otte Premier League-kampe, og de seneste to opgør er skuffende endt 0-0. Nu gælder det en svær udekamp mod flyvende Manchester City søndag, og rivalerne begynder så småt at komme tættere på The Red Devils' andenplads. 

Ifølge den tidligere topspiller Paul Merson skal Manchester United nu passe alvorligt på, at hele sæsonen ikke ender med at løbe ud i sandet. 

– Manchester united er på randen af en nedsmeltning – for det ville det være, hvis de ikke slutter i top fire, skriver han i Daily Star.

– De førte ligaen for ikke så længe siden, og hvis du går fra at have en chance for at vinde ligaen og så ikke slutter i top fire, så er det et kæmpe kollaps. 

– United er stoppet med at score nål og holdende under dem har kampe, de kan vinde. De har åbnet døren for dem, og nu kan de blive fanget.

– Se på de spillere, de har. Edinson Cavani, Marcus Rashford, Mason Greenwood, Daniel James. Der er meget ammunition der. Spillere, der kan gøre ondt. Men for ofte handler det hele om Bruno Fernandes. De venter altid på, at han skal gøre noget særligt. Med modstanderne går efter ham nu, og han er ved at blive træt. Det tager hårdt på ham. 

– Han har båret en massiv fodboldklub på sine skuldre for længe i denne sæson. Nogle andre må tage ansvar nu, konkluderer Merson. 

Manchester United har 51 point på andepladsen, mens Everton og West Ham på femte- og sjettepladsen har 46 og 45 point. Begge klubber har en kamp i baghånden. 

Manchester City-Manchester United har kickoff søndag kl. 17.30. 

Annonce