Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eks. Newcastle-spiller: Drop Pochettino og ansæt denne tidligere-træner

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.05.2020 Kl. 19:51
Den tidligere Newcastle-spiller Michael Chopra mener, at Newcastle bør forsøge at hente deres tidligere manager Rafa Benitez.

Newcastle ser trods en række komplikationer ud til snart at blive opkøbt af pengestærke saudiarabere, hvorfor rygterne allerede løber løbsk omkring, hvilke spillere og træner, som The Magpies skal hente.

Den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino er dét navn, der primært har været nævnt i forbindelse med trænerposten i Newcastle, men det vil ikke nødvendigvis være den rigtige beslutning at ansætte ham, mener den tidligere Newcastle-spiller Michael Chopra.

Det udtaler englænderen i et interview med Daily Star, hvor han i stedet foreslår Newcastle at se på muligheden for at hente den tidligere træner Rafa Benitez tilbage til Tyneside.

– Jeg ville droppe og Pochettino og gå efter Benitez, indleder Chopra.

– Pochettino byggede et hold fra bunden i Tottenham og var lige ved at vinde Champions League, men den eneste kritik, der var af ham var, at han aldrig vandt noget.

– Det har Benitez til gengæld vist, at han kan, og så har han endda noget arbejde i klubben, som han aldrig fik færdiggjort. Han gjorde det godt i sin tid i klubben og havde et positivt forhold til fansene. Med bare en smule mere finans, havde han opnået langt mere i sin første tid i klubben.

Benitez trænede Newcastle i perioden 2016-2019, hvor han rykkede The Geordies op fra The Championship og etablerede dem i Premier League.

Annonce