Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eftertragtet herre: Fire klubber vil hente ombejlet Barca-profil

Af Emil Plovgaard
23.05.2020 Kl. 20:48
Nelson Semedo er en særdeles eftertragtet herre. Hele fire klubber vil have kløerne i portugiserens underskrift.

Barcelonas Nelson Semedo er en eftertragtet herre. Således skriver den spanske avis, Mundo Deportivo, at hele fire storklubber vil have fat i forsvarsspillerens underskrift.

Den portugisiske landsholdsspiller blev tidligere tilbudt til Tottenham i en byttehandel sammen med Samuel Umtiti, hvor FC Barcelona i stedet skulle modtage Tanguy Ndombele.

Men Semedo, der ellers har været kædet sammen med et skifte til Manchester City, har nu også tiltrukket interesse fra Bayern München, PSG og Inter.

Sidstnævnte håber på at kunne lukrere på Barcelonas formodede interesse for Lautaro Martinez, som kan presse prisen gevaldigt ned på Nelson Semedo.

 

Annonce