Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Ziyech-køb: Chelsea lægger sine Sancho-planer på køl

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2020 Kl. 08:13
Daily Star skriver, at Chelsea ikke har nogle intentioner om at betale store summer for Jadon Sancho.

Frank Lampard planlægger stadig at ruske Chelsea-truppen godt og grundigt igennem til sommer.

Men efter købet af Hakim Ziyech har The Blues ingen intentioner om at betale £100 millioner eller mere for Jadon Sancho, skriver Daily Star fredag.

Ajax-playmakeren koster angiveligt Chelsea £33 millioner plus bonusser, og Frank Lampard vil hellere lave flere signings i den størrelsesorden til sommer frem for at sprænge banken på en kæmpesigning som Sancho.

En ny angriber er med garanti på blokken, ligesom en ny venstreback – Ben Chilwell fra Leicester foretrukkent – også skulle være et transfermål.

Skal man tro Daily Star, så er klubben også på udkig efter en ny målmand, selvom Kepa Arrizabalaga stadig har titlen af verdens dyreste.

Det har længe lydt, at Chelsea havde et transferbudget på £150 millioner før spillersalg.  Jadon Sancho vil næsten med sikkerhed koste mere end £100 millioner, hvilket ville opsluge store dele af klubbens budget.

 

Annonce