Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter ydmygende nederlag: Rodgers truer med spillersalg

Af Emil Plovgaard
07.02.2022 Kl. 15:38
Brendan Rodgers fortæller, at visse Leicester-spillere skal oppe sig.

Leicester røg ud af FA Cuppen med et ydmygende nederlag på 1-4 til Nottingham Forest søndag.

Det var et resultat, der naturligvis langt fra var tilfredsstillende for klubbens manager, Brendan Rodgers.

Han fortæller på et pressemøde, at en del spillere skal oppe sig, hvis ikke de skal finde nye klubber til sommer.

– Vores spillere må kigge sig selv i spejlet og bevise, at de er gode nok til at være her. Der er en masse spillere, der skal forberede sig.

– Det var en forfærdelig præstation. Jeg bliver nødt til at undskylde til fansene. Vi manglede autoritet. 

– Det er første gang i denne klub, at jeg har været så pinlig. Der er en masse spillere, som bliver nødt til at vise, at de stadig er værdige. For det er et mønster, vi har set i et stykke tid nu, siger Rodgers.
 
Leicester kan rejse sig igen, når klubben møder Liverpool i Premier League på torsdag.
Annonce