Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter United-rygter: Kane afviser ikke skifte

Af Anton Røjmer Dalsgaard
29.03.2020 Kl. 18:10
Manchester Evening News skriver, at Harry Kane ikke afviser et skifte, hvis Tottenham ikke udvikler sig.

Harry Kanes navn florerer altid i de engelske medier, men nu er navnet for alvor blevet brugt mange gange. 

Flere medier som blandt andre The Athletic erfarer nemlig, at United har taget kontakt til Tottenham omkring at købe Kane. 

Dette har sat gang i rygtebørsen, og dette blev Harry Kane konfronteret med, da han blev interviewet af Sky Sports helt egen Jamie Redknapp. 

Spurs-angriberen blev spurgt, om han kunne se sig forlade Tottenham. Til det svarede Kane: 

– Jeg elsker Spurs, og det vil jeg altid gøre, men hvis jeg føler, at vi ikke kan konkurrere, vil jeg ikke være der bare for at være der, svarede Kane. 

– Jeg er en ambitiøs spiller. Jeg vil være en topspiller, så det afhænger af, hvad der sker på holdet, og hvordan vi udvikler os som hold. 

Kane har scoret 11 mål i denne sæson, men har siden årsskiftet været på sidelinje på grund af en skade. 

Ved VM i 2018 blev han den anden engelske spiller til at vinde Den Gyldne Støvle. Den første var Gary Lineker. 

Annonce