Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter stor præstation: Udskældt United-spiller vil vise sit værd

Af Jeppe Augustsen
21.10.2019 Kl. 17:06
Fred erkender, at han havde en svær debutsæson på Old Trafford, men han føler, at det går bedre for hver dag der går.

Sidste år skiftede Fred tilstedeværelsen i Shakhtar Donetsk ud med Manchester United.

De Røde Djævle betalte i omegnen af £52 millioner for den brasilianske midtbanespiller, men han har ikke helt bevist at være investeringen værd.

Han har haft svært ved at spille sig på holdkortet, men i weekendens kamp var han i startelleveren mod Liverpool og spillede en stor kamp. Nu vil han bevise sit værd.

– Min første sæson var svær, men det er normalt, når man skifter liga. Den ukrainske liga er ikke så stærk som Premier League. Det går hurtigere og er mere fysisk, siger Fred til Daily Telegraph.

– Der er fuld knald på i 90 minutter, men det tager tid at vænne sig til engelsk fodbold, når man kommer fra Ukraine, selvom jeg spillede mod nogle af de bedste hold i Champions League, men jeg føler, at det går fremad.

– Jeg lærer hver dag og føler, at jeg bliver bedre. Jeg kommer til at spille bedre, lyder det fra Fred.

Annonce