Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter stor mystik: Manchester City suspenderer stort samarbejde

Af Jeppe Augustsen
19.11.2021 Kl. 15:07
En talsperson fra Manchester City har netop bekræftet, at klubben har suspenderet sponsoratet med 3KEY.

Der var begejstring hos Manchester City, da de kunne annoncere et samarbejde med kryptovalutafirmaet, 3KEY.

Helt konkret lød meldingen således: "Manchester City has announced a new regional partnership with 3KEY which will see the Decentralized Finance (DeFi) Trading Analysis and Advisory Technology company become an Official Regional Partner of Manchester City Football Club."

Ryan S. Hodder, der blev præsenteret som marketingschef for 3KEY, var også meget begejstret for aftalen.

Nu er samarbejdet suspenderet.

En talsmand for klubben har netop oplyst, at Manchester City har suspenderet aftalen med det nyopstartede kryptovalutafirma:

Artiklen fortsætter under billedet

Det er der en god grund til. 

Der er nemlig tvivl, om firmaet overhovedet eksisterer.

Den engelske avis, The Times, satte sig for at undersøge firmaet, og de kunne slet ikke finde frem til de personer, som skulle have ledende roller i 3KEY – og det fik dem til at undre sig, da man altid vil kunne spore sig frem til personer på internettet med så vigtige roller i større virksomheder. 

Oliver Chen, der står som stifter af 3KEY, meddelte, at firmaet havde base på Seychellerne, men det kunne ikke bekræftes. 

Derudover var der heller ikke en hjemmeside, hvor man kunne blive klogere på firmaet.

Annonce