Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Solanke: Richarlison-exit og ny signing?

Af Emil Plovgaard
10.08.2024 Kl. 19:47

Noget tyder på, Tottenham ikke er færdige med at agere i løbet af sommerens transfervindue.

Således kan både salg og indkøb være på vej, skal man tro meldingen fra mediet Football Insider.

Læs også: Lægetjek i hus: Chelsea henter signing for 450 millioner

Tidligere lørdag blev det officielt, at Dominic Solanke er ny spiller i klubben, men der kan ske endnu mere hos klubben fra det nordlige London.

Blandt andre har klubben nu tilføjet Lille-angriberen Jonathan David til sin ønskeliste.

Den 24-årige angriber regnes som en af de bedste angribere, som er tilgængelige for en transfer denne sommer, lyder det.

David er gået ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med den nordfranske klub, og derfor kan potentielle bejlere lave et røverkøb denne sommer.

Ifølge Football Insider skulle David være tilgængelig for omtrent 218 millioner kroner, og derfor er mange klubber interesseret i ham.

Canadiske David er dog på stand-by hos Tottenham, der arbejder på at få sendt Richarlison videre i systemet.

Udadtil har det fra spilleren lydt, at han ønsker at fortsætte sin karriere i Premier League, men Tottenham kan ifølge førnævnte medie godt finde på at acceptere et bud fra den saudiske Pro League, hvis det er tilstrækkeligt godt nok.

Tottenhams primære fokus har været at hente en erfaren angriber, som har kunnet lukke hullet, efter at Harry Kane sidste sommer forlod klubben til fordel for Bayern München, og ham har man fundet i form af Solanke.

Læs også: Danske eksperter forudsiger: Sådan ender top seks

Men der kan ske flere ting og sager hos Tottenham i de sidste tre uger af transfervinduet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce