Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter sange og banner: FIFA åbner ny sag mod nation

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 12:29
Hadske sange og et banner får nu FIFA til at indlede en ny disciplinærsag.

FIFA har indledt en disciplinærsag mod Kroatien denne tirsdag.

Det skyldes, at landets fans kom med nedladende kommentarer om Canadas målmand, Milan Borjan, i den indbyrdes kamp.

Borjan har serbisk familie, og i den forbindelse skulle kroaterne angiveligt have sunget nedladende sange herom.

FIFA oplyser, at sigtelsen mod det kroatiske fodboldforbund skyldes "fansenes opførsel", og de regler, der relaterer sig til diskrimination og sikkerhed ved kampene.

Borjans familie forlod den serbiske del af Kroatien i 1995. Dengang gik der historier om, at etniske serbere forlod området i traktorer.

Under Canadas 1-4-nederlag til Kroatien i søndags, havde kroatiske fans hængt op et banner op af en John Deere-traktor og i stedet ændret sloganet, så det henvendte sig til Milan Borjan.

Kroatien skal spille sin sidste kamp i gruppespillet ved dette års VM-slutrunde mod Belgien på torsdag.
Annonce