AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:05:2020 13:20
Efter samtaler med Klopp: Liverpool er i fremskredne forhandlinger med Wolves-stjerne

Et spansk medie påstår, at Liverpool er i avancerede forhandlinger med Adama Traoré.


Adama Traoré har været en åbenbaring i denne sæson, så det er intet under, hvis en klub som Liverpool udviser interesse i den 24-årige Wolves-stjerne.

Men at klubben ligefrem skulle være i fremskredne forhandlinger med Wolverhampton om en aftale for Traoré, den havde vi ikke set komme.

Det er ikke desto mindre tilfældet, hvis man skal tro det spanske medie Todofichajes. De erfarer, at Liverpool lige nu forsøger at få Traorés personlige vilkår på plads, efter at Jürgen Klopp skulle have været i direkte kontakt med den lynhurtige spanier.

Samtidigt skulle forhandlingerne mellem de to klubber altså være langt, og de regner angiveligt med at nå til enighed indenfor de kommende uger. En salgspris nævnes dog ikke, men andre medier har tidligere skrevet, at Wolves forlanger mellem £70-80 millioner for Traoré.

Netop derfor er det også svært ikke at forholde sig kritisk til denne historie. Todofichajes er et relativt ukendt medie, men de har også tidligere slynget påstande ud om, at Manchester United mere eller mindre skulle være enige med Saul Niguez fra Atletico Madrid.

De troværdige Liverpool-korrespondenter er ret enige om, at The Reds ikke kommer til at lave massive indkøb, fordi den finansielle situation lige nu er så hamrende usikker på grund af coronakrisen.

Der er tvivl om, hvorvidt Liverpool er beredte på at betale Timo Werners frikøbsklausul på £52 millioner, og er der tvivl om det, virker det ikke realistisk, at klubben skulle være klar til at betale endnu mere for Adama Traore.

Det var vores syv cent.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED