Efter Salah-sviner: Du er en skændsel
Mohamed Salah har fået sendt noget af en sviner sin vej af Sky Sports-eksperten Jamie Carragher, og det er ikke faldet i god jord. Den tidligere Liverpool-spiller er således blevet kaldt en skændsel af Ahmed Elmohamady.
Den tidligere Premier League-spiller, der har spillet sammen med Liverpool-stjernen på det egyptiske landshold i en årrække, har således skrevet et opslag på det sociale medie X.
Det opslag efter den næsten ni minutter lange enetale, som Jamie Carragher mandag aften stod for hos Sky Sports, hvor han kritiserede Mohamed Salahs interview lørdag aften.
Carragher får kritik efter Salah-sviner
– Nå, Jamie, du er en skændsel, skriver Ahmed Elmohamady og fortsætter.
– Salah har fuldstændig omskrevet historien med hårdt arbejde, ydmyghed og verdensklassepræstationer.
– Han fejlede ikke i Chelsea – han fik aldrig chancen. Han tog til Italien og genopbyggede sig selv, og så kom han til Liverpool og blev en Premier League-legende, Egyptens bedste spiller nogensinde og en af de bedste offensivspillere i sin generation.

– Salah har båret Egypten i årevis, og han har fået Egypten til VM to gange efter så lang tid. Han har gjort sig fortjent til alt.
– Det er intet under, at du blev svinet til af Cristiano Ronaldo og Messi, og at Mourinho sagde, at du var under gennemsnitlig, og du er ikke engang en top 1000-forsvarer i Premier League.
Nu slår Joachim Andersen rekorder på stribe i Premier League – læs mere om det her.








