Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Salah-bombe: Liverpool-stjerne får dum karantæne

Af Alexander Walther Petersen
09.12.2025 Kl. 07:10

Liverpool befinder sig i en regulær krise, hvor spillet vakler, resultaterne udebliver og presset på Arne Slot når nye højder.

Kun fire sejre i de seneste 15 ligakampe har sendt de forsvarende mestre ned på en uvant niendeplads, og spekulationerne om hollænderens fremtid er eksploderet.

En række prominente navne nævnes allerede som mulige afløsere, mens usikkerheden breder sig både på og udenfor banen.Midt i uroen eksploderer Mohamed Salah-sagen som en decideret bombe.

Den egyptiske stjerne blev igen bænket mod Leeds, og efter kampen lagde han ikke skjul på sin utilfredshed.

Han antydede interne kræfter imod sig og erklærede, at opgøret mod Brighton kan blive hans sidste Anfield-kamp inden Africa Cup of Nations – og måske hans sidste i den røde trøje.

Forholdet til Arne Slot beskriver han som kollapset, mens han nu er siet fra til aftenens Champions League-dyst mod Inter.

Liverpool ramt af karantæne

Som om krisen ikke var dyb nok, må Liverpool også undvære Conor Bradley i næste Premier League-runde.

Det meddeler The Reds på sin hjemmeside.

Hans gule kort mod The Peacocks udløser én spilledags karantæne, og med Jeremie Frimpong fortsat ude står Slot uden en naturlig højre back mod Brighton.

Joe Gomez eller Dominik Szoboszlai ventes at udfylde rollen.

Grønt lys til første vintertransfer: Liverpool betaler 426 millioner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce