Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Newcastle-overtagelse: Nu bliver det sværere at købe en Premier League-klub

Af Jeppe Augustsen
09.10.2021 Kl. 19:10
Det bliver sværere for potentielle købere at overtage en Premier League i fremtiden, skriver Daily Telegraph.

Newcastle blev torsdag opkøbt af den saudiarabiske investeringsfond, Public Investment Fund, og det har været et stort samtaleemne i denne uge. 

Mange har kritiseret overtagelsen, og er der flere grunde til – du kan læse flere af dem her.

Fodboldfans er især kritisable over for Mohammed bin Salman, der er formand i Public Investment Fund, som skulle have beordret mordet på journalisten, Jamal Khashoggi. 

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved Premier Leagues 'Owners’ and Directors’ Test', som skal opsummere de betingelser, der kræves af en ejer af en Premier League-klub. Denne 'Owners’ and Directors’ Test' kan gøre det umuligt for personer at eje en Premier League.

Det inkluderer bl.a. kriminelle lovovertrædelser eller andre karantæner/overtrædelser inden for fodbold, som eksempelvis kunne være matchfixing.

Nu skriver Daily Telegraph, at man i Premier League vil se nærmere på denne 'Owners’ and Directors’ Test' efter overtagelsen af Newcastle United. 

Ifølge avisen skal der være mere gennemsigtighed i 'testen', og betingelserne vil dermed være sværere for at blive Premier League-ejer.

Annonce