Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter nedsabling: Liverpool-spiller afslører akavet Messi-øjeblik

Af Jeppe Augustsen
24.03.2020 Kl. 10:19
Der var en lidt mærkelig stemning, da Joël Matip skulle igennem dopingtesten.

Liverpool leverede noget af et comeback i sidste Champions League-sæson, da de vandt 4-0 over Barcelona på Anfield.

Med en samlet 4-3-sejr sikrede Liverpool sig en billet til Champions League-finalen, som endte med at vinde.

Joël Matip beskriver sejren over Barcelona som et af de største øjeblikket i hans karriere, men der var en trykket stemning i dopingrummet efter kampen.

– Efter kampen samlede vi os foran The Kop og sang You'll Never Walk Alone med fansene. Det var et af de smukkeste øjeblikke i min karriere, siger Matip til 11Freunde.

– Det var på samme niveau som min debut for Schalke. Jeg var ligeglad med alt. Jeg var i den syvende himmel efter at have sunget med fansene.

– Da jeg kom ind i dopingrummet, var der en fyr, som sad og var deprimeret. Det var Messi. 

– Man kender hinanden på banen, men det er ikke fordi man sidder sammen med dem i et lille rum, som om man drikker kaffe. Alle fejrede sejren, og jeg sad i en lille bås sammen med Messi, slutter Matip.

Annonce