Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter møde med Woodward: Solskjær klar til at beholde dyr Alexis Sanchez

Af Marcus Sørensen
14.06.2020 Kl. 09:13
Alexis Sanchez er, ifølge Daily Mirror, en del af Ole Gunnar Solskjærs planer for den kommende sæson, men det bliver kun i en backup-rolle.

Alexis Sanchez, der tjener hele £500.000 om ugen, har bestemt ikke været en succes i Manchester United. 

Chileneren er i denne sæson udlejet til Inter, men det er kun blevet til 16 kampe i alle turneringer, hvor skader og hård konkurrence har holdt Alexis ude det meste af sæsonen.

Offensivspilleren har stadig to år tilbage af sin dyre kontrakt på Old Trafford, hvorfor United formentlig helst så, at Sanchez forlader klubben. Daily Mirror skriver dog nu, at klubben har indset, at det ikke er realistisk, at nogen vil betale den løn, som Alexis kræver. 

På et møde mellem Ed Woodward og Ole Gunnar Solskjær er de to blevet enige om, at Sanchez får en ekstra chance på Old Trafford i 2020/21-sæsonen.

Solskjær er dog bekymret for, at for meget spilletid til Alexis vil begrænse udvikling hos unge spillere som Daniel James og Mason Greenwood. Derfor er chileneren udset en backup-rolle. En dyr en af slagsen!

Annonce