Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter massiv kritik: Neville forsvarer udskældt Ashley Young

Af Emil Eire Frerk Olsen
23.04.2019 Kl. 18:26
United-legenden Gary Neville mener, at det er forkert at gøre 33-årige Ashley Young til syndebuk i forbindelse med Uniteds dårlige stime.

Solskjærs tidlige dans på roser ved roret i Manchester United virker mere og mere til at være et overstået kapitel, eftersom klubben i en længere periode har været inde i en dårlig stime.

Denne stime har vendt både fans og eksperter imod klubben, hvor det ofte hævdes, at der simpelthen mangler spillermæssig kvalitet i truppen. En af de mest udskældte spillere har været formsvage Ashley Young.

United-legende og Sky-ekspert Gary Neville mener dog, at det er forkert at rette kritikken imod en spiller som Young og mener i stedet, at man bør kigge hen på nogle af nøglespillerne:

– At kritisere Ashley Young er bare det forkerte sted at starte. Lad ham være, indleder Neville i Sky-studiet.

– Start med de spillere, som har indflydelse på omklædningsrummet. De spillere, som har potentialet til at blive nogle af verdens bedste. Det er dem man bør starte med at sætte spørgsmålstegn til – ikke Young.

Onsdag får Young og resten af United-spillerne i første omgang chance for at bevise deres værd i hjemmekampen mod Manchester City.

En kamp, som enten mere eller mindre sender dem selv ud af kampen om fjerdepladsen, hvis de taber, men samtidig stort set forærer ærkerivalerne fra Liverpool titlen, hvis de skulle gå hen og få point.

Annonce