Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Heung-Min Son: Ny Spurs-spiller er skadet

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.09.2021 Kl. 06:45
Tottenhams engelske midtbanespiller Oliver Skipp har pådraget sig en skade med det engelske U21-landshold.

I går forlød det, at Tottenham-stjernen Heung-Min Son har pådraget sig en mindre skade med de sydkoreanske landshold, og nu er den gal igen for The Lillywhites.

Mediet Football London beretter, at den engelske midtbanespiller Oliver Skipp i går aftes pådrog sig en skade i kamp for England U21.

De Unge Løver spillede imod Moldova, hvor Oliver Skipp blev skiftet ud i anden havleg efter at måtte humpe fra banen.

Der er stadig ikke været meldt noget officielt om en skade, men den centrale midtbanespiller lignede ikke en mand, der er klar til kamp igen lørdag eftermiddag.

20-årige Skipp har ellers tilkæmpet sig en vigtig rolle under Tottenhams nye træner Nuno Espirito Santo, som har givet ham fuld spilletid i Premier League-sæsonens første tre spillerunder.

Annonce