Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter hattrick mod Chelsea: Arsenal-dansker udtaget til U19-landsholdet

Af Redaktionen
22.09.2021 Kl. 19:24
En ung dansker fra Arsenal er blevet udtaget til det danske U19-landshold.

Vidste du, at vi har en talentfuld dansker rendende rundt i Arsenal?

Sikkert ikke. Men det er altså tilfældet. Den 18-årige Mika Biereth har også formået at gøre opmærksom på sig selv, selvom han nok er gået under radaren hos de fleste.

Senest scorede han hattrick i en U23-kamp mod Chelsea, og nu belønnes han med en udtagelse til det danske U19-landshold, som skal op mod Nordirland, Kasakhstan og Tjekkiet.

I DBU-regi er han dog slet ikke ukendt. Således fortæller talentudviklingschef Flemming Berg til tipsbladet.dk, at han tidligere har været med på en U16-samling, og at U19-landstræneren for nylig besøgte ham i Arsenal.

– Han gør det jo fantastisk i Arsenal, og vi har fulgt ham den seneste tid, siger Flemming Berg også.

Den 18-årige angriber måler ifølge Transfermarkt 187 centimeter, og så har han tidligere spillet for Fulham, inden han tog turen til Arsenals ungdomshold.

Han har en dansk far, hvorfor han kan trække den danske landsholdstrøje over hovedet.

Annonce