Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter forrygende sæson: Swansea vil leje stortalent i Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
15.06.2019 Kl. 14:37
Der er stor interesse fra Swansea i at hente Reece James til klubben på en lejeaftale i den kommende sæson.

Reece James er kommet på manges læber i løbet af det seneste år, hvor han har imponeret ganske gevaldigt med sine præstationer i the Championship.

Englænderen er nu tilbage hos Chelsea efter et år i Wigan, og han er udset til at kunne spille en rolle på førsteholdet hos the Blues i den kommende sæson. Det er dog slet ikke sikkert, at han er at finde i London-klubben på det tidspunkt.

Der er nemlig ganske massiv konkurrence for højrebacken, og nu kan Daily Mail rapportere, at Swanseas manager, Simon Cooper, er meget opsat på at leje den 20-årige forsvarsspiller i den kommende sæson.

Klubber fra Premier League og Bundesligaen er dog også ude efter Reece James, som sidste sommer forlængede sin kontrakt med Chelsea frem til 2022.

I øjeblikket er Reece James i gang med at genoptræne efter at have ødelagt ledbånd i sin ene ankel, mens han var afsted med det engelske U20-landshold. Det er endnu uvist, hvor lang tid han er ude.

Annonce