Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter første sejr: Rangnick hylder Ronaldo

Af Rasmus Leth
05.12.2021 Kl. 17:49
Der var store roser fra den midlertidige træner i Manchester United, Ralf Rangnick, til sin portugisiske verdensstjerne efter holdets 1-0-sejr over Crystal Palace søndag eftermiddag.
Der har tidligere været spekuleret i, hvorvidt den nye træner vil få betydning for Ronaldos rolle på United-holdet, men efter dagens sejr ligner det ikke, at der foreløbig bliver lavet om på opstillingen i front. 
 
Det var en tilfreds Rangnick, der satte nogle ord på sin portugisiske verdensstjerne efter dagens sejr.
 
– For resten, Cristiano Ronaldos arbejde uden bolden, chapeau, fortalte han til BBC Sport
 
Han tilføjede yderligere om holdets indsats.
 
– Jeg er meget tilfreds med den måde, holdet præsterede på, især den første halve time, med presset, det var enestående. Det eneste, der manglede, var 1-0 eller 2-0.
 
Ronaldo scorede ikke i dagens kamp, men han har scoret 12 gange i 18 kampe, siden han i sommer vendte snuden mod Old Trafford. 
 
I torsdagens kamp mod Arsenal var Ronaldo kampafgørende, da han med to mål i anden halvleg sikrede en 3-2-sejr til United i Michael Carricks sidste kamp som midlertidig træner for klubben. Carrick forlod efterfølgende klubben helt.
 
Ronaldo spillede 90 minutter i dagens sejr, og næste kamp for Rangnick, Ronaldo og resten af Manchester United er mod Young Boys i Champions League på onsdag.
 
 
Annonce