Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter flere slag: Nu vil belgisk klub hente Spurs-spiller for 135 mio.

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.08.2019 Kl. 11:52
Club Brügge har solgt så mange spillere denne sommer, at den belgiske klub nu overvejer at bruge nogle af sine penge på Victor Wanyama.

Club Brügge har tjent kassen ved at sælge adskillige spillere til både Aston Villa og Southampton denne sommer. Nu er den belgiske klub klar til at "hævne" sig ved at hente en etableret Premier League-spiller den anden vej.

Daily Express skriver nemlig, at belgierne har i sinde at byde på Victor Wanyama inden transferdeadline den 2. september,  og den pålidelige belgiske journalist Kristof Terreur bekræfter samtidigt, at den kenyanske midtbanespiller er på blokken i Brügge.

Helt urealistisk er en transfer ikke, selvom det er uvist, om Wanyama ønsker et skifte til den belgiske liga. Den 28-årige spiller er gledet langt ned i midtbanehierarkiet i Tottenham-truppen og skulle angiveligt være blevet sat på salgslisten af klubben.

Klubben skulle dog kræve op mod £18 millioner for Wanyama, men Brügge er som bekendt ikke uden penge efter at have solgt spillere for knap £60 millioner denne sommer.

Annonce