Efter dårlig start: Er Pochettino fyringstruet?
Chelsea-manager Mauricio Pochettino er endnu ikke under noget reelt pres til en fyreseddel.
Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.
Det er især i offensiven, det har haltet for The Blues, der i særdeleshed har lidt under fraværet af nyindkøbte Christopher Nkunku, som der ellers var store forventninger til.
Chelsea har blot høstet fem ud af 18 mulige point i Premier League, og den hidtil eneste sejr kom i hus mod nyoprykkede Luton.
Alle parter, inklusiv Pochettino og ledelsen, er dog smerteligt bevidste om, at der skal bod på bedring nu. Der er dog endnu ikke panik på Stamford Bridge, fortæller en kilde tæt på klubben til mediet.
Pochettino har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2025, men det kan godt være, at længden skal revideres, såfremt resultaterne ikke forbedrer sig.
Ifølge The Independent, kan man i øjeblikket få pengene 17 gange igen, hvis man tror, Pochettino er den næste manager, der modtager en fyreseddel i Premier League.
Sheffield Uniteds Paul Heckingbottom er favorit til at blive afskediget, efter at hans mandskab i weekenden tabte med historiske 8-0 til Newcastle. En fyring til Heckingbottom fører til et afkast på 50 procent ved gevinst.
Chelsea er at finde på en aktuel 14.-plads i Premier League efter et nederlag på 1-0 til Aston Villa i weekenden.
Pochettinos mandskab skal i aktion mod Brighton i Carabao Cuppen på onsdag, inden det gælder Fulham på næste mandag.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er rundens hold for 6. spillerunde
2. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick
3. Vild præstation: Arsenal-dansker laver hattrick
4. Åh nej: Arsenal-stjerne skadet – kan være ude i flere uger