Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter brandkamp: Liverpool forventer bud på reservespiller

Af Jeppe Augustsen
08.12.2021 Kl. 10:20
Liverpool leverede i går en flot præstation mod AC Milan, og en af de bedste på banen var Nat Phillips, som klubben håber på at få solgt.

Efter at have sikret sig en plads i ottendedelsfinalerne i Champions League før kampen mod AC Milan, gav det mulighed for Jürgen Klopp at bringe nogle af reserverne i spil.

Det gjaldt bl.a. Nat Phillips, der leverede en fremragende præstation i midterforsvaret.

Ifølge The Athletic så Liverpool det som en perfekt mulighed for at sætte ham i udstillingsvinduet forud for transfervinduet i januar. 

Merseyside-klubben er klar til at sælge ham for den rette pris, og midtstopperen er formentlig også klar på et skifte til en klub, hvor han kan få fast spilletid. 

The Athletic erfarer, at det i Liverpool vil blive set som en stor overraskelse, hvis en klub ikke byder på ham til januar. 

I øjeblikket har Liverpool fire midtstoppere foran Nat Phillips; Virgil van Dijk, Joel Matip, Ibrahima Konate og Joe Gomez.

Annonce