Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Anfield-scoring: Pukki storroses af holdkammerat

Af Simon Jensen
14.08.2019 Kl. 19:38
Teemu Pukki var på pletten for nyoprykkede Norwich City, da de fredag aften måtte indkassere et 1-4-nederlag på udebane mod Liverpool.

Norwich City var reelt chanceløse, da de i løbet af første halvleg af fredagens Premier League-premiereopgør måtte sande, at der er stor forskel på Premier League og Championship. 

Bagud med 0-4 ved pausen var der ikke meget, der lugtede af Norwich-point i deres tilbagevenden til Premier League. Alligevel kunne kanariefuglene – som Norwich City så populært kaldes – tage lidt med fra opgøret, idet deres topscorer fra sidste sæson, den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki, kom på måltavlen. 

Og netop målscoringen modtager den finske angriber nu ros for fra sin holdkammerat Ben Godfrey. 

– Jeg er henrykt på hans vegne. Han fortjener det, og jeg er sikker på, at der kommer mange flere mål fra ham i løbet af sæsonen, fortæller Godfrey ifølge mediet The Pink Un. 

Teemu Pukki scorede i den forgangne sæson 29 gange for Norwich City i Championship. 

Annonce