Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter afklapsning: Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mit liv

Af Morten Bruun Jørgensen
19.12.2020 Kl. 15:37
Luka Milivojevic havde svært ved at tale efter Crystal Palaces store nederlag mod Liverpool.

Crystal Palace fik ørerne i maskinen mod Liverpool lørdag eftermiddag, hvor The Eagles hjemme på Selhurst Park tabte hele 7-0.

Det var en grim oplevelse for spillerne fra Crystal Palace, og efterfølgende kunne Luka Milivojevic fortælle, at han aldrig tidligere har oplevet noget lignende i sin karriere.

– Det er hårdt. Det er virkelig hårdt at tale efter nederlag som dette. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mit liv, sagde midtbanespilleren til BT Sport.

– De var så kliniske i dag. De havde omkring otte skud på mål, og de scorede syv mål. Det er et meget farligt hold på kontraangreb, og de straffede enhver fejl.

Crystal Palace kom allerede bagud efter tre minutter, men efterfølgende spillede hjemmeholdet en god omgang fodbold og producerede flere chancer, men effektivitet manglede, og i stedet slog Liverpool til. Før pausen var The Reds allerede foran med 3-0.

Annonce