Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyr fornøjelse: Aston Villa smækker prisskilt på Grealish

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.08.2020 Kl. 19:33
Aston Villa har angiveligt informeret deres interesserede købere om Jack Grealish' pris.

Aston Villa-anføreren Jack Grealish er en af sommerens varmeste navne i engelske fodbold, efter englænderen præsterede en fremragende sæson i fjord.

Kreatøren har især været et interessant navn for Manchester United, mens også Chelsea og Arsenal har været meldt lune på Grealish.

Efter Aston Villa sikrede sig overlevelse i Premier Leagues sidste spillerunde, vidste man på den anden side godt, at det ville have indflydelse på Villa-stjernens pris, og den formodning har holdt stik.

Det kan konkluderes, efter avisen Mirror ud fra egne kilder har løftet sløret for, hvad Aston Villa kræver for at lade Jack Grealish gå.

80 millioner pund – eller 659 millioner kroner – blev der sagt.

Mirror tilføjer, at Grealish, der lige nu tjener 65.000 pund om ugen, vil kræve en løn i omegnen af 200.000 pund ugentligt.

Dette er utrolig mange penge for en fodboldspiller, og det er kun et større beløb verdenssituationen taget i betragtning.

Alligevel er det ikke helt urealistisk, at en klub som Manchester United går og grubler lidt over at sende et bud afsted.

De Røde Djævle har et stort transferbudget, mens deres primære transfermål Jadon Sancho forventes at koste 20 til 40 millioner pund mere, hvorfor Grealish pludselig ville blive en billigere løsning.

Annonce