Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dybala-agent taler ud om rygter: Var ikke skyld i, at United-handel brød sammen

Af Marcus Sørensen
25.08.2019 Kl. 10:37
Paulo Dybalas agent Jorge Antun benægter, at det var hans krav, der førte til, at Paulo Dybalas Manchester United-skifte brød sammen.

Rygterne gik denne sommer på, at Manchester United var tæt på at hente Paulo Dybala i Juventus.

Manchester Evening News har tidligere berettet, at Juventus var villige til at sælge Dybala, men at det var argentinerens ‘ekstraordinære lønkrav’ samt agent Jorge Antuns krav om et ‘enormt beløb’ i bonus for at gennemføre handlen, der gjorde, at handlen brød sammen. 

 

Nu taler en af hovedpersonerne, Dybalas agent, ud om handlen, og hvorfor den gik i vasken og benægter samtidig, at Dybala-lejrens krav var et problem. 

– Jeg snakkede med briterne (Manchester United, red.), men historierne om bonussen er ikke sande. Der var ganske enkelt problemer mellem de to klubber, fortæller Jorge Antun til Tuttosport.

 

Rygterne går på, at Dybala kan være på vej til PSG, men Antun fortæller, at hans klient ikke er på vej til Paris.

 

Også Tottenham blev meldt meget interesseret i Dybala i sommerens transfervindue, der kun er lukket for de engelske klubber.

Annonce