Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dropper fransk storklub: Hollænder har sagt 'ja' til Manchester United

Af Jeppe Augustsen
28.06.2022 Kl. 22:02
Erik ten Hags første signing som Manchester United-manager er snart en realitet.

I løbet af tirsdag eftermiddag kom det frem, at Manchester United ville kapre Lyons handel med Feyenoord om Tyrell Malacia.

Der gik ikke lang tid fra de første meldinger, indtil det blev bekræftet, at Manchester United også var nået til enighed med den hollandske klub. Den melding kom fra Frank Arnesen, der er sportsdirektør i Feyenoord.

– Aftalen er der. Vi venter nu på Tyrell. Hvis han siger ja, er et skifte til United nært forestående, lød det fra Arnesen.

Nu melder den franske avis, at den 22-årige venstreback har meddelt Lyon, at han tager til Manchester United.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge avisen blev Lyon opmærksomme på Manchester Uniteds interesse og bud tirsdag morgen, hvor de hævede deres bud med €1 million, men uden held. 

Den franske klub tror også, at Tyrell Malacias agenter udnyttede Lyon til at presse Manchester United, da de helst så ham skifte til Premier League. 

Tyrell Malacia havde dog accepteret den kontrakt, som Lyon kom med, men Manchester United meldte sig på banen i sidste sekund, og det ændrede beslutningen.

Dermed står den unge hollandske back til at blive Erik ten Hags første signing som Manchester United-manager.

Annonce