Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmen brast for Premier League: To stjerner skifter til Real Madrid

Af Emil Plovgaard
11.07.2024 Kl. 18:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-klubberne har været aktive på transfermarkedet i løbet af den seneste måneds tid, og det har Real Madrid også.

Arsenal er en af de Premier League-klubber, der ventes at få travlt i løbet af sommeren, selvom der endnu ikke er sket ret meget.

Mikel Artetas mandskab skal forsøge at hente det engelske mesterskab hjem. Et trofæ, hvor Arsenals navn ikke har været broderet ind siden 2004.

Arsenal er sat i forbindelse med en lang række spillere, herunder Alphonso Davies fra Bayern München.

Men nu er der dårligt nyt til Arsenal og flere andre Premier League-klubber. For ifølge mediet TBR Football skifter både Davies og Leny Yoro fra Lille til Real Madrid.

Tirsdag lød det ellers, at Manchester United havde fået accepteret et bud på 373 millioner kroner på Yoro.

Men spillerens præference kan der tilsyneladende ikke rokkes ved.

Yoro har tilsyneladende meddelt, at såfremt Real Madrids bud, der lyder på omkring det halve af Manchester Uniteds, ikke bliver accepteret denne sommer, vil han i stedet vente 12 måneder, hvor han så kan skifte transferfrit til Los Blancos.

23-årige Davies har foruden Arsenal også interesse fra Manchester City og Chelsea, forlyder det.

På trods af sin unge alder, har den unge canadier allerede vundet Champions League, fem Bundesliga-titler, klub-VM, ligesom han står noteret for 195 kampe for Bayern München og 51 A-landskampe for Canada.

Real Madrid har tidligere på dagen offentliggjort Kylian Mbappés trøjenummer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce