Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmen gik i opfyldelse: Fra bænkevarmer i Superligaen til United-spiller

Af Redaktionen
17.09.2021 Kl. 19:50
Anders Lindegaard drømte om at spille for Manchester United, mens han var reserve i Superliga-klubben OB.

Der var ikke rigtig noget, der tydede på, at Anders Lindegaard ville komme til at spille for Manchester United, da han var på kontrakt i OB for mere end 12 år siden og havde svært ved at få spilletid.

Men den danske målmand turde alligevel drømme stort, og derfor havde han indstillet sigtekornet på Manchester United.

– Anders Lindegaard sad som 21-årig og kunne ikke komme på holdet i OB. Han sad og sagde, at hans drøm var at spille i Manchester United, fortæller Lindegaards agent Michael Stensgaard til Købmændenes Klub på Discovery+.

Agenten fortæller endvidere, hvordan Lindegaard fik sin karriere i gang ved at skifte til norske Aalesund, hvorefter Manchester United så småt begyndte at vise interesse for danskeren, der gjorde det godt i Tippeligaen.

I januar 2011 blev skiftet til den engelske storklub så en realitet, da De Røde Djævle kunne præsentere Lindegaard, der i perioder endda lignende klubbens førstevalg.

Med tiden blev han dog vippet af pinden af en ung David De Gea, og i august 2015 forlod han så Manchester United efter at have spillet 29 kampe for klubben.

37-årige Lindegaard er fortsat aktiv i den næstbedste svenske række, hvor han er førstevalg hos Helsingborgs IF.

Annonce