Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drømmen brister: Ingen gider betale £75 millioner for Zaha

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.04.2019 Kl. 07:20
Crystal Palace bliver nødt til at sænke prisen på Wilfried Zaha, hvis den ivorianske winger skal opnå drømmen om at spille for en Champions League-klub.

Tottenham, Arsenal har haft en længerevarende interesse i Wilfried Zaha, og Manchester United skulle sågar også have fulgt sin tidligere spillers udvikling.  Problemet er, at ingen af de tre klubber ønsker at møde Crystal Palaces valuering på £75 millioner.

Det skriver Daily Star.

Sidste uge udtalte ivorianeren sig offentligt om sine ambitioner om at spille for en Champions League-klub,  men Zaha har endnu fire år tilbage på sin kontrakt med The Eagles, som ikke har modtaget nogle seriøse anmodninger om spilleren.

Med sine ni mål og otte assists denne sæson er det ellers ikke fordi, Zaha ikke har vakt opsigt med sit spil,  men prisen skræmmer de potentielle købere væk.

Det skyldes måske ganske enkelt, at Crystal Palace ikke har nogen intentioner om at skille sig af med klubbens absolutte stjerne.  Roy Hodgson har tidligere udtalt, at han forventer at se Wilfried Zaha trække i Eagles-trøjen igen næste sæson.

– Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham ikke kun i den nære fremtid, men til at se ham i Crystal Palace-trøjen de næste mange år, har Hodgson udtalt.

Annonce