Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårlig stemning i Belgien: Holdkammerat sender stikpille til De Bruyne

Af Jeppe Augustsen
27.11.2022 Kl. 18:51
Belgisk midtstopper sender en stikpille til holdkammeraten, Kevin De Bruyne, efter nederlag til Marokko.

– Ingen chance. Vi er for gamle. Jeg tror, at vores chance var i 2018. Vi har et godt hold, men vi er aldrende. Vi har mistet nogle nøglespillere. Der er kommet nogle nye gode ind, men de er ikke på det niveau, som andre spillere var i i 2018. Jeg ser os som outsidere.

Sådan lød det forleden fra 31-årige Kevin De Bruyne om Belgiens chancer om at vinde VM.

Belgien tabte i dag 0-2 til Marokko og befinder sig nu på tredjepladsen, og i sidste kamp skal de møde Kroatien.

Efter dagens nederlag var flere af de belgiske spillere utilfredse, og det gælder bl.a. den tidligere Tottenham-spiller, Jan Vertonghen, der sender en stikpille til Kevin De Bruyne.

– Vi skaber stort set ingenting offensivt. Der går rigtig mange ting igennem mit hovede lige nu, men det er nok bedst ikke at sige dem foran et kamera, siger 35-årige Jan Vertonghen til Sporza.

– Det var slet ikke godt nok. Vi skabte ikke meget, selvom vi har meget kvalitet. Måske angriber vi dårligt, fordi de (de offensive spillere, red.) er for gamle. 

– Det er meget frustrerende. Første kamp var ikke god, men vi slap afsted med det. Ikke i dag. Vi skabte ikke nok, lød det fra Jan Vertonghen.

Deltag i vores adventskonkurrence og vind en rigtig fed præmie:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce