Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmunds største stjerne er dømt ude af Tottenham-opgør

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2019 Kl. 08:17
Dortmund må stille uden Marco Reus i onsdagens ottendedelsfinale mod Tottenham.

Tottenhams chancer for at holde buret lukket i ottendedelsfinalen mod Dortmund er steget markant, eftersom Marco Reus officielt er dømt ude af onsdagens Champions League-brag. Det har den tyske klub bekræftet.

Reus har scoret 17 mål i alle turneringer denne sæson og er klubben topscorer.  Desværre for det Bundesligaens førerhold blev Reus skadet i sidste uges pokalkamp mod Werder Bremen og er ikke blevet klar til kamp onsdag.

– Vi ville selvfølgelig have foretrukket at have ham med i London, for hans tilstedeværelse er skræmmende for modstanderne. Men vi skal nok kompensere, fortalte Dortmund-funktionæren Sebastian Kehl i forbindelse med Reus' skade.

Foruden Marco Reus er Dortmund muligvis også uden viceanfører Lukssz Piszczek, som blev skadet sidste måned.

Generelt ser timingen for opgøret godt ud for Tottenham. Foruden skader til en række Dortmund-profiler, har det tyske hold heller ikke vundet i tre kampe i streg – og lukket seks mål ind i de seneste to. 

Annonce