Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund overvejer United-profil som Haaland-afløser

Af Emil Plovgaard
24.09.2021 Kl. 19:50
Erling Haaland bliver en attraktiv herre - mere end han er nu - når vi rammer sommeren 2022 på grund af en frikøbsklausul. Borussia Dortmund har allerede udset sig en række mulige erstatninger, heriblandt en spiller fra Manchester United.
Borussia Dortmund overvejer angiveligt Anthony Martial som en potentiel afløser for Erling Haaland, der meget vel kan forlade Die Schwarzgelbe i løbet af 2022. Det skriver 90Min.
 
Martial er røget ud i kulden på Old Trafford, siden Cristiano Ronaldo vendte tilbage som en anden helgen i sidste måned.
 
Og når han har fået chancen, har franskmanden ikke grebet den. Senest var han ganske anonym i 0-1-nederlaget til West Ham i Carabao Cuppen.
 
Nu går Martial så ind i sin syvende sæson som United-spiller, men endnu har han ikke formået at strikke en vedholdende form sammen, og han er røget ind og ud af holdet i de seneste sæsoner.
 
Hos Dortmund er man dog klar til at give Anthony Martial en ny chance.
 
Klubbens helt store stjerne, norske Erling Haaland, har i det næste sommervindue et forholdsvist småt prisskilt hængende om halsen. En frikøbsklausul træder nemlig i kraft på det tidspunkt.
 
Og det vil uundgåeligt vække interesse hos nogle af Europas største klubber, for nordmanden har vist sig at være en gedigen målmager. 
 
Bundesliga-klubben mener, at man kan kickstarte den nuværende United-angribers karriere. 
 
Ole Gunnar Solskjær og co. vil også gerne af med ham, såfremt de kan få nogenlunde det samme, som man gav til Monaco i transfersum i 2015.
 
Martial er et navn på en liste af mange angribere, der også inkluderer Timo Werner, om end han ville blive væsentligt dyrere.
Annonce