Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dortmund-insider: Der er INGEN chance for Sancho-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.08.2020 Kl. 09:59
Jan Aage Fjortoft kan berette, hvordan en insider fra Dortmund får det til at lyde som om, at løbet er kørt for en mulig signing af Jadon Sancho denne sommer.

Meddelelsen er klokkeklar, hvis man skal tro en insider fra Dortmund; "Der er INGEN chance for, at Sancho forlader klubben. Det står skrevet i sten: han forbliver".

Sådan skriver den norske Viasport-journalist Jan Aage Fjortoft, der dagligt kommer med opdateringer om tovtrækkeriet mellem den tyske storklub og Manchester United.

Beskeden fra insideren stemmer overens med dét signal, som en række Dortmund-direktører har sendt de seneste dage. Michael Zorc, klubbens sportsdirektør, udtalte blandt andet forleden, at Sancho definitivt ville blive i klubben.

Det er ikke utænkeligt, at det er sandt, men ifølge The Athletic mener Manchester United og en række folk i fodboldverdenen, at det er den tyske klubs forsøg på at The Red Devils til at betale fuld valuta – op mod £108 millioner – for den 20-årige.

Der har i hvert fald ikke været nogle udmeldinger om, at Manchester United har opgivet Sancho helt, men der dukker stadig flere og flere historier op om, at klubben nu er begyndt at sondere terrænet efter mulige alternativer til Dortmund-stjernen.

 

Annonce