Dommer skal dømme Chelsea igen, igen, igen
Premier League har annonceret, hvilke dommere der skal dømme i den kommende Premier League-runde. Her er der især én udnævnelse, som springer i øjnene.
Læs også: Jeg stopper, siger Kevin De Bruyne
For den rutinerede engelske dommer, Anthony Taylor, skal dømme opgøret mellem Bournemouth og Chelsea lørdag klokken 21.00.
Og hvad er der så opsigtsvækkende ved det?
Anthony Taylor vil nu have dømt tre af Chelseas seneste fem kampe i Premier League-sammenhæng.
Han dømte Chelsea i 38. spillerunde i sidste sæson, i 1. spillerunde denne sæson mod Manchester City og så igen den kommende weekend.
Det er sjældent, at en klub så ofte får tildelt den samme dommer. Normalvis er der en stor rotation i forhold til, hvem der dømmer de forskellige klubber.
På det sociale medie X er der også rigtig mange Chelsea-fans, der undrer sig over, hvordan Anthony Taylor igen kan dømme en Chelsea-kamp.
Til sammenligning er det næsten et år siden, at Stuart Attwell har dømt en kamp, hvor Chelsea har været involveret.