Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Døren for skifte er åben: Liverpool har Alaba som transfermål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.10.2020 Kl. 11:01
Football Insider skriver, at Bayern München-stjernen nu er et transfermål for Liverpool.

Liverpool havde held med at signe Thiago Alcantara, da spanieren nærmede sig sit kontraktudløb hos Bayern München, og The Reds kan ende med at gentage successen med David Alaba. Måske allerede til januar, skriver Football Insider.

En kilde tæt på Liverpools rekrutteringsapparat fortæller til mediet, at den østrigske forsvarer er et transfermål for Liverpool, som lige nu følger nøje med i Alabas kontraktforhandlinger med de tyske treblevindere.

De skulle igen være brudt sammen mellem de to parter, og Alaba er nu kun to måneder fra at kunne indgå en forhåndskontrakt med en anden klub – eller måske skifte permanent et halvt år før sit kontraktudløb på samme måde, som Christian Eriksen forlod Tottenham for Inter i januar.

Situationen står Liverpool klar til at udnytte. Klubben hentede aldrig en erstatning for Dejan Lovren, og den nuværende skadeskrise på de defensive positioner betyder, at klubben nu har endnu mere brug for en forstærkning a la Alaba.

 

Annonce