AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:06:2020 16:42
Dødsblikket: Disse 10 par holdkammerater hadede hinanden inderligt

Vi har fundet 10 par holdkammerater, som virkeligt ikke kunne udstå synet af hinanden.


Andy Cole og Teddy Sheringham:

En håndtryk - eller manglen på samme -  under en udskiftning mellem de to betød, at Andy Cole med egne ord hadede Teddy Sheringham af et godt hjerte i en årrække.

De var ellers holdkammerater både for Manchester United og det engelske landshold og scorede masser mål, når de var på banen sammen.

Cole har sagt følgende om deres forhold: "Jeg ville hellere sætte mig ned og drikke en kop te med Neil Ruddock, der brækkede mit ben to steder i 1996, end med Sheringham.

Det siger vist det hele.

 

Emmanuel Frimpong og Samir Nasri:

- Selv hvis han gav mig fem milliarder dollars, ville jeg stadig ikke kunne lide ham, har Emmanuel Frimpong udtalt om Samir Nasri til The Athletic.

Hadet kan spores tilbage en til et 2-0 nederlag til Liverpool i en af Frimpongs første Arsenal-kampe, hvor Nasri efterfølgende skød skylden for hele nederlaget på den unge midtbanespiller.

Efter sit skifte til Manchester City skulle Nasri også have truet Frimpong med både det ene og det andet, men franskmanden har aldrig selv udtalt sig om makkerparrets modvilje mod hinanden.

 

Jens Lehmann og Manuel Almunia:

Manuel Almunia var måske ikke nogen formidabel målmand, men han har altid fremstået som en fin fyr, og det tyder mest på, at det måske var Lehmann, der havde noget imod ham snarere end omvendt.

Lehmann havde det med at kritisere Almunia offentligt og antyde, at han var en "underlegen" spiller.  Og når man gør det offentligt, kan man kun gisne om, hvordan stemningen har været mellem de to på træningsbanen.

Tyskeren har selv afsløret, at de næsten kom op at toppes under en frisparksøvelse.

 

William Gallas og Kolo Touré:

Parret har aldrig helt løftet sløret for, hvad der fik deres forhold til at krakelere fuldstændigt, men deres had til hinanden var så inderligt, at de nægtede at kommunikere med hinanden på banen.

Touré har sagt, at deres dårlige forhistorie kan spores langt tilbage, og at "det ville være en stor historie, hvis han afslørede hvorfor de ikke bryder sig om hinanden".

 

Zlatan Ibrahimovic og Rafael van der Vaart:

Den store svensker og den tidligere Tottenham-spiller kolliderede i Ajax, da hollænderen bebrejdede Zlatan for en ankelskade, han havde pådraget sig.

Ibra skulle famøst have svaret ham; Jeg skader ikke folk med vilje, og det ved du. Beskylder du mig for det igen, brækker jeg begge dine ben, og denne gang bliver det med vilje.

 

John Terry og Wayne Bridge:

Det ender nok sjældent godt, når man fanger holdkammeraten i at have en affære med moderen til sit barn.  Det var ikke desto mindre det, Wayne Bridge tog John Terry i.

Det blev dog Bridge, der måtte pakke sine ting og forlade Chelsea til fordel for Manchester City, og her undlod han forståeligt nok at give Chelsea-legenden hånden, når de to hold mødtes.

 

Ousmane Dabo og Joey Barton:

Der har med garanti været en håndfuld holdkammerater eller mere, som gerne ville være gået i en kæmpemæssig bue udenom Joey Barton - men sikkert ingen mere end Ousmane Dabo.

Parret stødte sammen på træningsbanen i Manchester City, og Barton gennemtævede ham så meget, at han måtte køres på hospitalet.

Barton skulle mere eller mindre have brugt Dabos hoved som en fodbold, så politiet blev forståeligt involveret.

 

Jamie Carragher og El-Hadji Diouf

Liverpool-legenden har tidligere udtalt, at hans værste holdkammerat gennem en lang karriere var den senegalesiske angriber.

- Jeg kan faktisk godt lide, at jeg nåede at spille imod ham, for så kunne jeg spark ham ned. Det kunne man ikke med sine egne spillere, har Carragher tidligere udtalt om Diouf, der selv har kritiseret både ham og Gerrard adskillige gange i medierne.

Til Carraghers forsvar virker det ikke til, at nogen for alvor brød sig om Diouf.

 

Ruud van Nistelrooy og Patrick Kluivert:

De to legendariske angribere fungerede ikke synderligt godt i tandem for det hollandske landshold, for Kluivert udviste måske ikke helt samme professionalisme som Nistelrooy.

I hvert fald ikke ifølge Van Nistelrooy selv, der harcelerede, da Kluivert festede vildt og voldsomt efter en kval-kamp mod Skotland.

- Jeg kan ikke gøre det hele selv. Jeg kan ikke være den eneste hollænder, som forsøger at lukke hullerne og lede fra forreste række, sagde Nistelrooy.

 

Maxi Lopez og Mauro Icardi:

Teknisk set ikke Premier League-relateret, men værd at nævne alligevel. Lopez lod en ung Icardi bo hos sig, da han var udlejet til Sampdoria, og Icardi betalte tilbage ved at have en affære med Lopez' kone og sidenhen gifte sig med hende.

Kærlighed gør blind, siger man, men Lopez gad fremover ikke give den argentinske angriber hånden, når de mødtes på banen. Det forstår man sådan set godt.

 

Du kan vinde voldsomt fede præmier på PLBOLDS Instagram-profil!

Tjek det ud herunder:

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED