Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Disse fire ændringer har Erik ten Hag allerede foretaget

Af Redaktionen
28.06.2022 Kl. 08:01
Spillerne i Manchester United skal vænne sig til nye ting med Erik ten Hag ved roret.

Mandag havde Erik ten Hag sin første dag på træningsbanen med spillerne hos Manchester United, og allerede her kunne de mærke en af de første ændringer, som hollænderen har foretaget.

For ifølge The Mirror har Erik ten Hag planlagt fire mere eller mindre ændringer, som både skal sammentømre holdet og skabe bedre resultater på banen.

Græslængde
Den nye manager har insisteret på, at græslængden på træningsanlægget Carrington klippes ned til 15 millimeter. Den ændring er foretaget, fordi han gerne vil spille med hurtigere afleveringer.

Spillerne spiser sammen
Under Ralf Rangnick fik spillerne lov til at spise uden for træningsanlægget, og også på forskellige tidspunkter. Det vil Erik ten Hag ikke tillade. Han vil have dem tømret sammen.

Særlige træningsøvelser
Erik ten Hag tror på, at det er vigtigt at træne hjernen, og derfor vil han gøre brug af særlige 11 mod 0-øvelser. Det skal være med til at gøre spillerne klogere på deres rolle.

Dobbelte træningssessioner
Manchester United startede træningen en uge før, end det oprindeligt var planlagt, fordi Erik ten Hag vil have spillerne i form. Han vil derfor have spillerne til at træne to gange om dagen for at gøre dem klar til den kommende sæson.

Annonce