Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Disse fem transfers kommer til at dominere sommeren i Premier League

Af Anton Røjmer
04.08.2020 Kl. 08:36
I denne artikel tager vi et kig på de helt store transfers, der kan ske denne sommer.

Jadon Sancho til Manchester United 

Sommerens helt store transfer må siges at være, hvis Sancho vælger at skifte til United.

Rygterne har svirret så længe, at der må være noget om snakken, selvom medierne til tider er uenige i overgangssum, løn og validiteten af andre mediers troværdighed. Flere tidligere United-spillere håber på, at skiftet bliver en realitet, og det kan da også komme til at ske denne sommer. 

Nogle medier mener, at handlen er så tæt på at ske, at det blot er de sidste detaljer, der skal på plads, inden det bliver officielt. 

 

Thiago Alcantara til Liverpool

Det tyder ikke på en forlængelse i Bayern for Thiago, hvorfor et skifte til The Reds rent faktisk er på tale. 

Midtbanespilleren er ifølge mange ustoppelig på sine bedste dage, hvor afleveringer og driblinger ikke er til at sætte en finger på. 

Klopp siges at være en stor beundrer af ham, og et skifte ville give god mening, hvis man spørger engelske fodboldeksperter. 

 

Thomas Partey til Arsenal

FourFourTwo mener, at en handel er så tæt på at være officiel, som den overhovedet kan komme for Partey og Arsenal. 

Rygterne er blusset op denne sommer, selvom de i en periode var dalet i popularitet i de engelske medier. 

Juventus er også interesserede, og stiller de sig i vejen for Arsenal, er der måske ikke så meget at gøre for The Gunners. 

En handel kan dog ikke udelukkes, og PLBOLD.dk vil følge handlen helt i mål. 

 

Kai Havertz til Chelsea

Chelsea investerer stort denne sommer og har allerede hentet Hakim Ziyech og Timo Werner. 

Abramovich har dybe lommer og virker ikke til at være færdig med at sikre klubbens fremtidige succes. 

Skal man købe Havertz skal pengepungen igen på arbejde, men det plejer ikke at være et problem for den olie-interesserede russer. 

Chelsea er villige til at betale £80 mio. – svarende til cirka 650 millioner kroner. 

 

Ben Chilwell til Chelsea

Chelsea er langt fra færdige med at jagte Leicester-backen denne sommer, men Leicester kræver en rekordsum for englænderen. 

I dag kunne vi i en artikel berette om, at Leicester vil kræve mere, end man i sin tid gjorde for Maguire. 

Dengang kostede det United £80 mio., så Chelsea skal virkelig spille med musklerne, hvis en handel skal på plads. 

På venstrebacken har man brug for forstærkninger, da Alonso og Emerson ifølge mange fans ikke er gode nok. 

Annonce