Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diego Costa idømt seks måneders fængsel

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 10:47
I forbindelse med sit skifte til Chelsea brød Diego Costa loven, og det er han nu blevet dømt for.

Samuel Eto’o, Neymar, Xabi Alonso, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har alle været beskyldt for skattesnyd, mens de har spillet i Spanien. Og nu sker det samme for Diego Costa.

Den tidligere Chelsea-angriber er sågar endda blevet idømt fængsel i seks måneder for skattesnyd.

Det skriver El Mundo.

Men angriberen skal ikke frygte for at komme bag tremmer. Han er nemlig gået med til at betale en bøde i stedet. Samlet set løber bøden op i 268.000 kroner.

Diego Costa erkendte sig i dag skyldig i at have snydt den spanske stat for mere end otte millioner kroner, da han i 2014 skiftede til Chelsea, hvor han i alt indkasserede 41 millioner kroner.

Samtidig blev han også kendt skyldig i ikke at have betalt tilstrækkelig skat efter at have indgået en aftale med Adidas om billedrettigheder.

Annonce