Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deulofeus frække chip kåret til FA Cuppens bedste

Af Steffan Axelsen
21.05.2019 Kl. 15:14
Gerard Deulofeus mål mod Wolverhampton i FA Cuppens semifinale er blevet kåret som årets bedste i denne sæsons FA Cup.

Tidligere tirsdag kom det frem, at Andrew Townsend fra Crystal Palace har stået for denne sæsons bedste mål i Premier League.

Med et tordendrøn mod Manchester City var målet en stærk medvirkende årsag til, at Crystal Palace højest overraskende kunne løbe med udesejren over de nu kronede Premier League-mestre.

Nu er turen imidlertid kommet til årets mål i denne sæsons FA Cup.

Den spanske offensivspiller Gerard Deulofeu blev kampens helt store spiller i semifinalekampen mod Wolverhampton.

Med et indhop i 2. halvleg leverede Deulofeu hele to mål, hvilket betød en udligning af kampens resultat – og senere i forlænget spilletid samlet sejr.

Gerard Deulofeu modtog bolden på kanten af feltet og chippede køligt bolden over i fjerneste kryds.

Det er brugere af BBC, der har stemt Deulofeus mål ind på 1. pladsen med 39 procent af stemmerne.

Wolves' Ruben Neves' mål mod Liverpool og Tranmeres Connor Jennings' mål mod Southport fik 2. og 3. pladsen.

 

Annonce