Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det varmeste navn på markedet: Her er prisen på Jadon Sancho

Af Emil Plovgaard
05.04.2020 Kl. 17:53
Borussia Dortmund kan se frem til en klækkelig sum, hvis de beslutter sig for at sælge Jadon Sancho. Det skriver det engelske medie talkSPORT, som melder om et enormt prisskilt.

Den engelske vidunderdreng, Jadon Sancho, bliver formentlig den mest efterspurgte spiller, når transfervinduet atter åbner.

En række Premier League-klubber har allerede erklæret deres interesse for Dortmund-kantspilleren, der for alvor trives i Bundesligaen.

Liverpool, Chelsea og Manchester United er iblandt de klubber, der menes at skulle holde nøje øje med den blot 20-årige englænder.

Nu skriver talkSPORT, at Jadon Sancho kommer til at koste i omegnen af 105 millioner pund – ca. 900 millioner kroner – hvis han skal købes fri af sin kontrakt med Borussia Dortmund før tid.

Det bliver spændende at se, om Jadon Sancho skifter klub og i så fald hvorhen. TalkSPORT vurderer, at Manchester United i øjeblikket er favoritter som den næste destination for Dortmund-spilleren.

 

Annonce