Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det lugter af forlængelse: Mbappé-beslutning er lige på trapperne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.02.2021 Kl. 15:20
Paris Saint-Germains sportsdirektør har udtalt, at vi snart bliver endegyldigt klogere på, om Kylian Mbappé forlader den franske storklub eller ej.

Det varer ikke længe, før vi endelig ved, hvorvidt Kylian Mbappé bliver i Paris Saint-Germain eller potentielt pakker tasken og drager til Real Madrid eller Liverpool. Det fortæller PSGs sportsdirektør Leonardo, som dog selv får pilen til at pege i retning af en forlængelse.

– Vi forhandler med Mbappé, og de skrider frem. Det varer ikke længe, før det er på tide at træffe en beslutning. Dialogen har været god, og vi er også på rette spor i forhandlinger med Neymar. Intet er dog skrevet under endnu. Vi når et udfald inden længe, fortæller Leonardo til France Bleu.

Mbappe har kontraktudløb med PSG efter næste sæson, så det er i parisianernes interesse at få vished over kontraktsituationen inden sommerens transfervindue, som kan udgøre sidste chance for at få smæk for skillingen, hvis man sælger den franske superstjerne.

 

 

Annonce