Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det kom som et chok: Gracia overrasket over fyreseddel i Watford

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.09.2019 Kl. 16:31
Javi Gracia havde ikke set fyresedlen komme snigende.

Lørdag trykkede klubben på aftrækkeren og gjorde en ende på Javi Gracias karriere som Watford-træner.

Manden, der bragte The Hornets til FA Cup-finalen og en ellevteplads i tabellen, blev da afskediget og erstattet af landsmanden Quique Sanchez Flores, som også tidligere har taget en tur i ringen for netop Watford.

Men trods tre nederlag i sæsonens første fire kampe kom fyresedlen som et lyn fra en klar himmel. Gracia havde slet ikke set den komme.

– Efter den uventede annoncering af ophævelsen af min kontrakt efter blot fire kampe vil jeg gerne udtrykke min overraskelse over at være blevet fyret efter den bedste sæson i klubbens historie, skriver Gracia i en pressemeddelelse søndag.

Længere varer bitterheden dog ikke, og den spanske træner understreger, at han respekterer beslutningen, selvom han ikke havde set fyringen komme snigende.

– Jeg respekterer beslutningen, og jeg er taknemmelig for, at klubben tillod mig at stå i spidsene. Det har været en fantastisk oplevelse med mange specielle øjeblikke såsom FA Cup-finalen, som jeg havde æren af at nyde, skriver Gracia.

 

Annonce